Det hårdeste tv-forår nogensinde

MediaWatch

TvDanmark havde ventet mindst 400.000 seere til den fællesnordiske satsning på Temptation Island. I gennemsnit 108.000 seere er resultatet. Baren på TV3 har 98.000 seere i snit, mens 71 grader nord trækker 84.000 seere, skriver B.T.

- Seerne har fået nok. Jeg har svært ved at se, at vi igen får de samme antal seere til reality, som f.eks. Robinson Ekspeditionen har kunnet trække, siger Jan Møller fra mediebureaet Carat til B.T.

Der sker en spredning af tv-seningen, hvilket Carat ikke nødvendigvis opfatter som en god ting. Annoncørerne foretrækker nemlig at komme ud til så mange seere som muligt på én gang, siger Møller.

- Reality er ikke, hvad det har været, erkender Keld Reiniche fra TV 2 Zulu, der betegner Zulu-formatet Topmodels som en docu-soap med længere holdbarhed end reality-tilbuddene.

- Nu bliver fårene skilt fra bukkene, og det kommer til at gøre ondt på én af os, siger Keld Reiniche, der mener, at der er lagt op til det hårdeste forår i dansk tv nogensinde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også