Ifølge licensaftalen skulle Sonera åbne netværket, der kører som test, senest 1. januar, hvilket skete efter planen. Foreløbig er de fire største finske byer, Helsinki, Oulu, Tampere samt Turku forbundet, skriver Europemedia.
Testnetværk i Norge er tillige blevet åbnet af to af licens-holderne, Telia og Telenor, i december sidste år.
Udrulningen i Sverige ventes også at følge som planlagt i løbet af januar måned.
Mens Skandinavien altså er i fuld gang med at køre tests af de nye 3G-netværk, er man end ikke blevet færdig med at fordele licenser i Frankrig.
Europa må dog fortsat kigge langt efter Japan, hvor NTT DoCoMo allerede har lanceret kommercielle 3G-services til brugerne.