Viasat Sport fik en flot debut

MediaWatch

På premieredagen 1. januar, hvor alle andre tv-stationer gjorde deres for at tiltrække de nytårsramte danskeres interesse, formåede Viasat Sport at blande sig flot, og endda overgå sports-tv-kæmpen Eurosport. Det skriver Viasat i sin seneste mediamail.

Kanalen havde, ifølge Viasats egne tal, over dagen en seerandel på 0,7 procent og målt blandt mænd mellem 15 og 50 år lå andelen på 1 procent. Ialt 392.000 var inde og se Viasat Sport i mindst ét minut i løbet af dagen.

Seerinteressen kulminerede klokken 15:27, hvor 48.000 seere så kampen mellem Mike Tyson og Brian Nielsen. Viasat Sport overgik dermed Eurosport, der havde en andel på 0,5 procent og ialt 368.000 seere i løbet af dagen.

Flemming Kjellerup, direktør for Viasat Sport, udtrykker stor tilfredshed med debuten. Han mener endvidere at seertallene sættes i relief af, at det foreløbigt kun er halvt så mange hus-stande, der kan modtage Viasat Sport i forhold til Eurosport.

Kjellerup fastholder at tallene lover godt for fremtiden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også