Bredbandsbolaget sikrer sig milliarder

MediaWatch

Selskabet, hvis pengekasse maksimalt rækker september måned ud, meddelte allerede i midten af maj, at det i løbet af sommeren ville forsøge at rejse 1,5 milliarder svenske kroner via en nyemission, skriver Dagens Industri.
Projektet ser ifølge storaktionæren risikokapitalselskabet Novestra ud til at lykkes. Theodor Dalenson, bestyrelses-formand i Novestra, understreger således udsagnet, idet der ifølge hans oplysninger kun er tale om detaljer, før kapital-tilførslen er på plads.
Han mener endda, at emissionen vil kunne afføde yderligere en milliard svenske kroner oveni det tidligere udmeldte kapitalbehov på 1,5 milliarder.

Novestra ejer idag knap 5 procent af Bredbandsbolaget og ifølge Dalenson vil denne andel blive reduceret til mellem 2 og 2,5 procent efter emissionen. Andelen afhænger af hvor meget kapital emissionen indbringer.

Jan Stenberg, bestyrelsesformand i Bredbandsbolaget, forventer, at den fornødne kapital er hentet inden udløbet af denne måned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også