Nye masseafskedigelser i Siemens

MediaWatch

Siemens har i forsøget på at tilpasse sig den generelle økonomiske nedgang tidligere i år skåret kraftigt i sine informations- og kommunikationsenheder. I den forbindelse måtte 10,000 medarbejdere forlade deres stilling, skriver CNN.

Udmeldingen om de nye masseafskedigelser kommer blot en uge efter offentliggørelsen af selskabets underskudsgivende regnskab for tredje kvartal. Tabet blev i alt på 489 millioner Euro.

Selskabets mobiltelefon og netværks-enheder har i det forgangne kvartal brugt 790 millioner Euro på at reorganisere aktiviteterne for blandt andet at modsvare den faldende efterspørgsel.

Heinrich von Pierer administrerende direktør for Siemens sagde i sidste uge, at det ville blive nødvendigt for selskabets telekom-enheder at spare i alt 2 milliarder Euro. Oprindeligt var besparelserne sat 1,2 milliarder Euro.

Endvidere påpegede han, at der ville blive tale om yderligere afskedigelser, men ønskede ikke at gå i detaljer omkring sagen. Roland Koch, der hidtil har stået i spidsen for de tabsgivende enheder, er i mellemtiden blevet afløst af Thomas Ganswindt.

Også Siemens chip-enhed, Infineon Technologies, står foran en reducering af medarbejderstaben. Den fortsatte manglende efterspørgsel på halvledere betyder, at selskabet vil reducere sin medarbejderstab med 15 procent svarende til godt 5,000 stillinger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også