Norske operatører i UMTS-pine

MediaWatch

De fire teleoperatører, der sidder med UMTS-licenserne, er presset økonomisk og er derfor gået i samarbejde om udbygningen af nettene. Værst ser det ud for Tele2 og Broadband, skriver Jyllands-Posten på baggrund af en analyse fra Netplan.

Tele2 har forpligtet sig til at bygge 820 basestationer til UMTS-nettet. Men teleoperatøren har endnu ikke indgået aftale med en netværksleverandør. Det virker urealistisk, at selskabet skulle nå at opbygge sit net til 1. november, og Netplan forudser derfor, at selskabet leverer sin licens tilbage.

Værre ser det ud for Broadband. Selskabet er så hårdt presset økonomisk, at det sandsynligvis går konkurs, hvis ikke investorer kommer på banen og smider penge i projektet.

Den negative udvikling i Norge kan gentages i Danmark, mener Netplans adm. direktør Torben Rune. Det kan allerede vise sig ved licitationen i september, hvor Torben Rune udtrykker skepsis over for, om der overhovedet er basis for at sælge fire licenser.

- Jeg tvivler faktisk på, at der vil være fire bydere på licenserne til september, siger Netplan-direktøren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også