OMD er også til løver

MediaWatch

For andet år i træk er det lykkedes en dansk virksomhed, at hjemføre en af de såkaldte Media Lion fra festivalen i Cannes. I år er det således kun Slovenien, der udover Danmark henter en af de 16 medieløver hjem til den europæiske verdensdel.

OMD får sin pris for mediastrategien " Get inside the music", et projekt der har forbindelse til Sony Audio CD.

Hermann Haraldsson, administrerende direktør i OMD Denmark udtrykker stor glæde over hæderen.

- Det er en stor ære og det er selvfølgelig med til at forstærke, at vi for syvende år i træk er kåret som Danmarks bedste mediabureau. Og så være blandt de få i Europa, betyder utrolig meget for os, og det er vi mere end stolte af. Det er jo svært at nå toppen i vores branche, men det er endnu sværere at blive der -, således Haraldsson.

Dagen i går bød på både decideret skuffelse og stor overraskelse i form af først Press & Posters magre udbytte, og dernæst Cybers sensationelle gevinst.

Latinamerika løber i år med hele seks af medieløverne, mens selve Grand Prix løven gik til de amerikanske bureauer Bogusky og Crispin Porter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også