Spørgsmålet er nu, om centralbankens aggressive strategi vil virke - og hvornår? Det meste afhænger af virksomhederne og forbrugerne selv.

Den alarmerende hast hvormed den amerikanske økonomi bremsede op i slutningen af sidste år, efter en enestående 10-årig vækstperiode, har fremkaldt stor uenighed blandt økonomer om, hvorvidt Greenspan skulle have startet serien af rentenedsættelser langt tidligere - herunder er der faktisk også økonomer der mener, at Greenspan med sin serie af renteforhøjelser tidligere sidste år kan anklages for at have slået væksten ihjel i 90'ernes historisk lange vækstperiode.

Omvendt er der også økonomer, der mener, at Greenspan skulle have gjort mere på et langt tidligere tidspunkt for at stoppe aktiekursernes himmelflugt - Greenspan talte selv allerede i 1996 om "irrational exuberance", hvilket nærmest kan oversættes til noget med "irrationelt overvurderede kurser "- længe inden aktiemarkederne for alvor gik i vejret.

Debatten om, hvordan US-økonomien endte i den nuværende bølgedal efter den 10-årige vækstperiode vil sandsynligvis fortsætte og blive genstand for den økonomiske historieskrivning fremover. Men når det kommer til det mere praktiske spørgsmål blandt økonomerne om, hvad Greenspan skal gøre, er der faktisk ikke ret mange økonomer, der mener, at Greenspan & Co. kan, eller børe gøre andet end de gør nu.

En hel del af magien omkring Greenspans herostratisk berømte føling med økonomien synes forsvundet i takt med de stadigt dårligere signaler, der kommer om US-økonomiens tilstand. Det er ved at gå op for de fleste, at Greenspan ikke bare kan "træde på bremsen", "lette på speederen" eller "kickstarte" økonomien via penge-politikken. Økonomien kan ikke "fintrimmes", som en motor. Det meste afhænger af virksomhedernes, forbrugernes og de finansielle markeders forventninger om og reaktioner på, hvad der rent faktisk sker.

Den kendte og ofte provokerende, amerikanske makroøkonom, Paul Krugmann, gav for et par måneder siden sin fulde faglige opbakning til Greenspan & Co's styring af pengepolitikken: "Greenspan gør blot det eneste, han kan og skal gøre", sagde Krugmann.

Og for at få skudt den evige hypotese ned om, at "Greenspan og Co. ved noget om økonomien, som andre ikke ved", og at centralbanken skulle have et særligt informationsgrundlag for at træffe sine beslutninger, sagde han:

"Greenspan har ikke noget stort bedre informationsgrundlag om økonomien, end det enhver anden velbegavet økonom kan skaffe sig via en computer og et modem".

Greenspans ry som den sikre rorgænger og garant for økonomien, kommer nu på kort sigt til at afhænge af, hvorvidt US-økonomien undgår recession. Flere og flere økonomer reducerer hans odds. Men der er lyspunkter:

Forbruget, der står for to tredjedele af efterspørgsels sammensætningen i økonomien, har udvist større modstandskraft, end hvad man skulle forvente udfra de stadigt svagere tal for forbrugertilliden. Senest viste forbrugertillidsindikatoren 24. april værre end forventede tal for alle regioner.

Industrien har på det seneste vist bedre end forventede tal. Ligeledes har inflations-indikatorer peget på bedre råderum for de aggressive rentenedsættelser.

Investeringerne derimod forventes at være skarpt vigende, sammenlignet med en 14 procents vækst i første halvdel af sidste år. Og det er i vidt omfang påvirkningen fra investeringerne, der giver de meget vanskelige markedsvilkår inden for især teknologisektoren.

Rentenedsættelserne vil på sigt øge virksomhedernes tilskyndelse til investeringer, men investeringerne afhænger også af økonomiens output - og så har virksomhederne i de seneste år haft et historisk investeringsboom i teknologisektoren.

Ændringer i pengepolitikken tager erfaringsmæssigt 6 - 9 måneder om at slå igennem i økonomien. Så den umiddelbare effekt er i høj grad psykologisk. Giver rentenedsættelserne øget tillid hos forbrugerne? Og hvilken effekt får rentenedsættelserne på aktiekurserne?

Ser vi på den seneste 0,5 procents store rentenedsættelse 18. april, så skabte den perfekt timede og uventede rentenedsættelse eufori. Men markedernes euforiske tilstand fortog sig hurtigt.

Forbrugertillidsindikatorerne peger på, at amerikanerne med den daglige dosis nyheder om svagheden i økonomien og masseafskedigelser, nu også begynder at "føle" opbremsningen. Når og hvis centralbanken ikke længere er i stand til at holde modet oppe hos forbrugerne, så bliver opbremsningen til recession til krise - for US-økonomien og til dels også for resten af verden.