Aller og SBS i Internetsamarbejde

MediaWatch

Epunkt er en portal, hvor de to mediekoncerner samler deres aktiviteter på Internettet under fælles navn. Samtidig overtager det SBS-ejede TvDanmark Interacitve a/s salget af Internetannoncer på Allers websites.

Med det strategiske samarbejde mellem de to mediekoncerner Aller og SBS kan Internetbrugerne nu finde en masse gratis underholdning samlet ét sted. Samarbejdet mellem Aller og SBS begrænser sig i første omgang til Internettet, men de to virksomheder ser projektet som det første eksempel på et muligt tættere strategisk samarbejde i en medieverden, hvor levende billeder, lyd og trykte medier efterhånden smelter sammen.

- Det at opbygge en platform på Internettet er noget, der koster store markedsføringsmæssige ressourcer. Med det strategiske samarbejde besidder vi selv en markedsføringskraft, så vi er i en unik position til at opbygge det her, uden at vi har postet millioner i det, siger SBS Broadcast Danmarks administrerende direktør, Jesper Sehested Lund.

- Med et samarbejde får vi erfaringer med den kommende mediekonvergens mellem levende billeder, lyd og printmedier. Aller ser mange muligheder for at udvikle nye forretningsområder sammen med SBS og deres landsdækkende tv-stationer og nogle af landets største radiokanaler, siger New Media Chef for Aller Press, Per Hammer.

Samtidig overtager TvDanmark Interactive a/s salget af Internetannoncer på de fleste af Allers Internet sites i Danmark. TvDanmark Interactive a/s skal også sælge annoncerne på epunkt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også