Ericsson og Sony indgår joint venture

MediaWatch

Det nye samarbejde på mobiltelefonområdet mellem Ericsson og Sony bliver struktureret som et 50-50 joint venture til trods for, at Ericsson's mobiltelefondel er meget større end Sony's, skriver Financial Times. Ericsson solgte forrige år cirka 43 millioner mobiltelefoner, svarende til en global markedsandel på cirka 10 procent. Sony solgte i samme periode cirka 7,5 millioner telefoner, svarende til en markedsandel på mindre end to procent.

Samarbejdet er sandsynligvis afgørende for Ericssons forhåbninger om at tilbagevinde tabte markedsandele på mobiltelefon markedet. Sony Ericsson Mobile Communications får hovedkvarter i London, hvor Ericsson's mobiltelefon forretninger i forvejen har til huse, og den tiltrædende direktør bliver angiveligt Katsumi Ihara, der kommer fra en stilling som Sony executive.

Joint venture selskabet vil fokusere på design og branding samt marketing, forskning og udvikling. Derimod bliver der ikke tale om et samarbejde på produktionsområdet, hvor Ericsson i forvejen har indgået en aftale med britiske Flextronics.

Ifølge analytikere har Ericsson og Sony komplementære kompetencer inden for henholdsvis knowhow og distribution for Ericsson's vedkommende og design, kendskab til forbrugerelektronik, branding og multimedie indhold for Sony's vedkommende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu