US-aktier holdt stand i regnskabsstorm

MediaWatch

Nasdaq-indekset lukkede 13,65 point - eller 0,71 procent højere - i 1.923,22. Dow Jones steg 0,57 procent.

Meddelelsen fra storleverandøren til internet-infrastruktur var tæt på at være den dårligst tænkelige: Dette kvartals tal var under de nu nedjusterede forventninger og med udsigt til et lige så svagt næste kvartal, men alligevel tabte Cisco kun cirka 3 procent.

En række andre netværksudstyrs producenter - blandt andet Juniper Networks og Ciena formåede endda at stige.

Efter børstid kom verdens største chipsproducent Intel og Texas Instruments med bedre end forventede kvartalstal. Intel så visse gode tegn i udviklingen sidst i marts og forventer et stærkt andet halvår. Og på trods af annoncerede jobnedskæringer hos Texas Instruments og stor usikkerhed, så formåede aktien at stige 3,4 procent i handlen efter børsens lukning. Intel steg 11 procent.

"Måske er vi begyndt at se glasset som halvt-fyldt, snarere end halvt-tomt", udtalte Andy Brooks, aktiechef hos Rowe Price til Wall Street Journal. Aktiechefen tolkede markedets forholdsvis blide medfart til de dårlige Cisco nyheder, som et stærkt signal:

"Når vi ser den slags, så begynder man at tænke, at måske er vi ovre det værste".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også