Foråret 2001 har udviklet sig til et klart vendepunkt for TvDanmark. I sidste uge lykkedes det således at slå den hidtidige rekord fra uge 10 2001 målt i kommercielle shares.
I målgruppen 15-30 år leverede TvDanmark-kanalerne en kommerciel share på 27,2 procent og i 19-50 år en kommerciel share på 23,2 procent. Tallene for TV3/3+ var henholdsvis 25,9 procent og 21,0 procent.
TvDanmarks administrerende direktør Jesper Sehested Lund er overordentlig tilfreds med, at kombinationen af Big Brother og storfilm som The Rock og LA Confidential og VM-kvalifikationsfodbold betød, at TvDanmark kanalerne havde et godt tag i seerne.
Danskerne er så småt ved at vænne sig af med, at licensstationerne notorisk er førstevalget, når de sidder med zapperen i hånden, mener direktøren.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.