Ifølge Mediawatch's oplysninger er antallet af ansøgere til den fjerde radiokanal kun oppe på seks. Dermed er der indledt en nervepirrende proces, hvis udkomme meget let kan få indflydelse på balancen i det danske mediebillede.

Ansøgningsbunken spænder vidt, selv om den er lille. Danmarks Radio, et dagbladskonsortium under navnet Radio1 A/S med bl.a. Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske samt konsortiet Radio PS med A-Pressen og MTG søger. Den skandinaviske mediekoncern SBS, der i forvejen driver Voice og POPFM, søger også. Desuden søger Aller i et konsortium og Bonniers Danmark.

Den amerikanske koncern Clear Channel Communication, der driver Radio2 og Radio Uptown, optræder ikke på listen. Det gør TV 2 heller ikke. TV 2 satser på den femte radiokanal, og søger ikke den fjerde radiokanal, idet det vurderes at økonomien i den smalle kanal ikke hænger sammen.

Programbetingelserne for den 100 procent landsdækkende fjerde radiokanal kan næppe heller betegnes om kommercielt egnede, men er ellers ganske blødt defineret. Den fjerde radiokanal skal være en nuanceret public service orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik - kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer m.v.

Programvirksomheden skal udfylde minimum 18 timer i døgnet frit fordelt på døgnets timer, hed det i udbudsmaterialet. Den landsdækkende programvirksomhed skal være påbegyndt senest seks måneder efter, at Radio-TV Nævnet har tildelt koncessionen. Det sker senest 1. juli 2001, men Nævnet har lovet at gøre det hurtigere.

Tilladelsen gives for otte år med mulighed for - men ikke ret til - forlængelse.

Radiostationen kan finansieres af reklamer. Dog ikke, hvis DR vinder koncessionen.