Ericsson solgte mest i 2000

MediaWatch

Ifølge Gartner rapporten opnåede Ericsson i fjor en samlet indtægt på 31,3 milliarder dollar og dermed blev fire på hinanden følgende andenpladser endelig skiftet ud med positionen som verdens førende sælger af teleudstyr.

En af forklaringerne på at det er lykkedes Ericsson at blive det mest sælgende selskab, ligger i dets styrke inden for mobilsystemer og det faktum, at operatørselskaberne har brugt enorme summer på at investere i tredje generations mobiltelefoni. Ericsson er således uden sidestykke det selskab i verden, der har sikret sig flest kontrakter på opbygningen af de fremtidige 3G-netværk.

Sidste års verdensleder, amerikanske Lucent, må nøjes med en fjerdeplads og en samlet indtægt i 2000 på 25,8 milliarder dollar. Næststørst er canadiske Nortel, der i alt sikrede sig indtægter for 30,3 milliarder dollar. Finske Nokia befinder sig på en tredjeplads og kunne i 2000 fremvise indtægter i størrelsesordenen 27,2 milliarder dollar.

Gartner Group spår en faldende efterspørgsel på teleudstyr i indeværende år. Dette gælder såvel på tjenester som netværksinvesteringer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også