France Telecom sænker Orange-pris

MediaWatch

France Telecom reducerer det indikative prisinterval på Orange's aktier fra 11,5-13,5 euro til 9,50-11 euro, skriver Reuters. Det svarer til at Orange værdifastsættes til mellem til 45,6 og 52,8 milliarder euro.

Værdifastsættelsen er nu en del under France Telecoms tidligere annoncering på mellem 55,2 og langt under de 150 milliarder euro, som France Telecom initielt havde håbet på Orange ville være værd under en børsnotering.

Den væsentligt lavere værdifastsættelse af Orange rammer de øvrige europæiske teleselskaber som British Telecommunications, Deutsche Telekom og hollandske KPN, der alle planlægger at børsnotere deres mobiltelefoni aktiviteter for at reducere selskabernes gæld.

Ifølge Christian Chardin fra Deutsche Asset Management er der problemer i hele telesektoren, og France Telecoms beslutning vil få betydning for de øvrige teleselskaber. Derfor råder Chardin teleselskaberne til at gå på markedet inden for de næste få uger.

Beslutningen om at reducere Oranges værdi skyldes de institutionelle investorers generelt negative forventninger til det fremtidige mobilmarked og bekymringer over teleselskabernes høje gæld.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også