Xbox-forsinkelser truer Microsoft

MediaWatch

Microsoft er indstillet på at brænde op mod 500 mio. dollar af på en kampagne, der skal slå på tromme for den nye spilkonsol. Men Xbox Technologies i Florida, som er holdingselskab for en række software selskaber, siger nu, at det har krav på Xbox-navnet og er villig til at gå rettens vej for at beskytte sit varemærke. Forsinkelser i lanceringen vil være pinlige for Microsoft, der har rekrutteret mere end 150 udviklere til at producere spil til konsollen, der skal konkurrere med Sonys Playstation 2. Det skriver Financial Times.

Xbox Technologies sendte sine første ansøgninger om beskyttelse af Xbox-navnet til US-patentmyndighederne i marts 1999. Microsoft sendte sin første ansøgning i oktober samme år. Men John Van Leeuwen, Xbox Technologies' chef, siger, at han først fik kendskab til Microsofts planer om at trænge ind på markedet for spillekonsoller tidligt i 2000. - Vi kan ikke på nogen måde sameksistere. Vi har ikke råd til at vores forretning bliver blandet sammen med spil til børn. Enten finder vi en forretningsmæssig løsning, eller også tager en retssag, siger Van Leeuwen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også