TV taber pusten i 2001

MediaWatch

Analysen indikerer, at annoncørerne forventer en stigning på 6 procent. Forskydningerne sker mellem mediegrupperne, hvor de store tabere bliver de kommercielle Tv-stationer. TV 2, Zulu, TV3/3+ og TvDanmark1-2 vil alle blive brugt mindre af de store annoncører i 2001 end i det foregående år, skriver Erhvervsbladet.

Den årlige Trends-analyse er baseret på interviews med de 200 største reklameforbrugere, der blev spurgt om deres reklamebudget for 2001, og hvilke medier de vil benytte. 59 procent af de store annoncører forventer, at de vil på TV i år - mod 61 procent sidste år. Samtidig er der ikke udsigt til, at de store Tv-annoncører vil øge deres budgetter.

Størst fremgang spås mediegrupper som Internet, direct mail og outdoor. Derimod ser dagbladene ud til at blive på et uændret niveau. Ved sidste års Trends-analyse var der store forventninger til dot-com virksomhederne.

Dot-com virksomhedernes reklameforbrug var i 1999 på 39 millioner kroner og blev i 2000 øget til 181 millioner kroner. Heraf blev 59 millioner kroner brugt på dagblade og 46 millioner kroner på TV.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også