Udnyt partnerskab til annoncering

MediaWatch

Undersøgelser fra Mediabureauet OMD viser, at de fleste danske websites udnytter ikke de kreative muligheder, der er for at annoncere på Internettet. I løbet af det sidste år, er den gennemsnitlige klikrate faldet fra 1 procent til 0,5 procent uden, at der er opfundet tilstrækkelige nye placeringsmuligheder.

Det forekommer både paradoksalt og uhensigtsmæssigt idet reklamesalget, for størstedelen af websitene, er den primære indtægtskilde. Sidste tiltag består i annoncebannere i form af små tekstlinks, hvor websitene forsøger at sælge en enkelt tekstlinie, der er så lille, at brugeren knapt lægger mærke til den.

Der er naturligvis eksempler på websites og annoncører, der forstår at udnytte potentialet i et længerevarende samarbejde. Det gælder blandt andet Bilbasen.dk, hvor man kan opleve, at en række forsikringsselskaber tilbyder interaktive udregningsmoduler til bilforsikring, når brugeren har fundet ud af hvilken bil han vil købe.

Hemmeligheden bag succes med annoncering synes blandt andet at ligge i en konstant udvikling, hvor website og annoncør har tilpasset produkterne til den reelle efterspørgsel fra brugere og kunder på et marked, hvor konkurrencen forventes yderligere skærpet i 2001.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også