Sveriges telestyrelse begik fejl

MediaWatch

Koncernchefen er oprørt over, at det svenske Post og Telestyrelsen (PTS) har ignoreret Sveriges telekommunikationslovgivning ved tildelingen af UMTS licenser. Ifølge loven skal private forbrugere have adgang til en effektiv telekommunikation til de lavest mulige omkostninger.

- Men PTS har bestemt ikke taget loven med i sine overvejelser. Hvis PTS havde gjort det, ville Telia straks have fået tildelt en licens. Nu kommer forbrugerne til at betale omkostningerne til Sveriges 3G netværk, udtaler Marianne Nivert.

Telia peger i sin klage på en række alvorlige formelle fejl, som PTS har gjort sig skyldige i under håndteringen af ansøgningen, men også en på en række tekniske beregningsfejl. I klagen konstaterer Telia desuden, at PTS ikke har fulgt sine egne forskrifter.

Blandt andet har PTS ikke foretaget nogen som helst forretningsmæssig bedømmelse af ansøgningerne og har dermed konsekvent tilsidesat den svenske telelov på området. Ifølge teleloven, er det hensigten at sikre, at private forbrugere og myndigheder skal have adgang til effektive telekommunikations ydelser til lavest mulige samfundsmæssige omkostninger.

Efter Telias mening har PTS overtrådt loven og tildelt licenserne som var det en offentlig indkøbsproces, og ikke en procedure for at allokere licenser i overensstemmelse med den svenske telelov.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også