Interaktiv spil-kanal ser dagens lys

MediaWatch

Afdelingerne for interaktivt TV hos Agency.com og Directv har udviklet en spil-kanal med over 18 spil samt en portal, hvorfra der er adgang til spillene.

Spillene vil løbende blive opdateret, hvilket gør det muligt for Directv at tilbyde en dynamisk spil-kanal med nyt og spændende indhold. Ud over at udvikle og designe spillene har Agency.com Interactive TV stået for systemintegrationen hos Directv.

Spil-kanalen indeholder en bred vifte af spil, der spænder fra traditionelle action-spil og familiespil til de mere undervisningsorienterede spil, der henvender sig til et yngre publikum. Spillene findes på tre sprog - engelsk, spansk og portugisisk - og vil blive tilgængelige over hele Latinamerika.

En speciel funktion gør det muligt for Directv at skabe merværdi idet de kan skræddersy spillene således at firmaer kan sponsorere spillene. Foruden bannerreklamer indeholder portalen samt spillene informationer og interaktive faciliteter, som brugeren har adgang til.

Directv har over 1,2 millioner kunder i Latinamerica og Caribien med over 27 markeder. Det er den første digitale direct-to-home underholdningstjeneste i Latinamerika og Caribien, og områdets førende leverandør af satellit TV.

Directv leverer adskillige opkoblinger til tv-kanaler fra Latinamerika, USA, Europa og Asien, og er repræsenteret i Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Puerto Rico, Trinidad, Tobago, Venezuela samt en række caribiske nationer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også