IFS sætter rekord i Nordamerika

MediaWatch

IFS udvikler og leverer standardiserede virksomhedssystemer til styring af samtlige forretningsprocesser i en virksomheds behovs- og forsyningskæde. Virksomheden har succes med at sælge ERP-systemet IFS Applications til amerikanerne. IFS har også haft fremgang i ordretilgangen og de enkelte ordrer er steget i værdi. Firmaet har i perioden august-oktober tegnet kontrakt med 20 nye kunder i USA til en samlet værdi af 190 millioner kroner. Kunderne er alle mellemstore produktionsvirksomheder, som er eller skal i gang med at implementere en e-business strategi.

Fremgangen i USA kan hovedsageligt tilskrives IFS' satsning på det nordamerikanske marked. Omsætningen på det nordamerikanske kontor har bidraget betydeligt til IFS' fremgang i omsætningen, som i tredje kvartal var på over 200 procent.

- Arkitekturen i vores løsninger tiltaler de amerikanske virksomheder. Mange amerikanske produktionsvirksomheder er i gang med at omstille deres forretning til e-business, og den komponent-baserede arkitektur i IFS Applications gør det muligt for dem at implementere e-business trinvist, siger Terje Vangbo, som er administrerende direktør i IFS Nordamerika.

Terje Vangsbo forventer, at IFS bliver en af de førende ERP-leverandører i USA, især efter lanceringen af IFS Applications 2001.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også