UPC ind i digital TV krig

MediaWatch

Boxer, Viasat, Canal Digital og Comhem får en ny konkurrent og samarbejdspartner i digital-TV krigen. UPC's nye direktør, Ulf Johansson, lover, at selskabets konvertering af analoge kunder til digitale indledes allerede i sensommeren 2001, skriver kampanje.com.

Men til forskel fra de øvrige aktører på markedet satser UPC på en set-top boks, som håndterer både digital TV og Internet-tilslutning i lighed med en boks, som Nokia lancerede i september.

- Vi vil ikke kalde vor boks for en set-top-box. Det er en set-topcomputer, siger UPC's informationsdirektør Anders Ahlbeck.

De traditionelle bokse på markedet anvender et telefonmodem som returkanal. UPC håber at kunne tiltrække kunder med større valgfrihed og tilbuddet om, at man kan skræddersy sin egen pakke. UPC har 250 000 tilsluttede husstande og ejer endvidere internetleverandøren Chello.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også