Deutsche Telekom ud af fransk 3G

MediaWatch

Meldingen om det tyske selskabs udtrædelse af konkurrencen forventes, at være gode nyheder for især det franske konglomerat Suez Lyonnaise des Eaux, der i samarbejde med spanske Telefónica søger den fjerde og sidste franske licens, skriver Financial Times.

Det har hidtil været ventet, at netop den fransk/spanske konstellation skulle konkurrere med den tyske mastodont om den attraktive licens. Med Deutsche Telekom's udmelding er konstellationen nu favorit til at sikre sig licensen. De øvrige tre licenser forventes alle at gå til lokale mobilselskaber.

Kai-Uwe Ricke, chef for Deutsche Telekom's mobilenhed T-Mobile International udtaler, at Frankrig er og bliver et vigtigt marked for enhver udbyder med internationale ambitioner, men at selskabet grundet en manglende indledende kundebase har fundet tanken om at søge licensen for risikabel.

Beslutningen markerer en kovending for det tyske teleselskab, der i kraft af sin internationale ekspansion har oparbejdet et betydelig gæld.

Den franske auktion finder sted som en såkaldt "skønhedsauktion". Det vil sige det enkelte selskab vil blive bedømt ud fra de services, det kan tilbyde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også