New Wave Group har tidligere fremsat købstilbud på Dressmart, men blev forhindret i opkøbet af en række mindretalsaktionærer. Nu prøver New Wave igen og håber, at handelen kan falde på plads i dag med en købspris på mellem 7,5 og 10 millioner svenske kroner, skriver Dagens Industri.
New Wave vil - hvis handelen falder på plads - skulle overtage en del af Dressmarts gæld, men får samtidig adgang til Dressmarts e-handels system. Netop e-handels systemet skal være byggestenen i New Wave's egen satsning på e-handel.
Til forskel for Dressmart's virksomhed, som var baseret på salg til private, vil New Wave satse på e-handel inden for erhvervsbeklædning, det vil sige B2B e-handel. B2B-salg er i forvejen New Wave's væsentligste forretningsområde, og selskabet kunne så sent som i går fremvise et kvartalsregnskab, hvor omsætningen i forhold til sidste år er steget med 58 procent, og hvor det samlede resultat før skat er næsten 70 procent bedre end sidste år.
Mere fra MediaWatch
Briefing: Ugen i mediebranchen
Jysk Fynske Medier investerer i lokaljournalistiske satsninger, kulturminister opfordrer til at slå koldt vand i blodet, når det gælder udsigten til forhandlinger om et nyt medieforlig, og regnskabstal var der fra bl.a. JP/Politikens Hus, Zetland og A4 Medier. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.