Ericsson lancerer WAP-Gateway

MediaWatch

Selskabets nye system, benævnt WAP-Gateway, giver virksomhederne mulighed for at tilbyde deres kunder mobil e-handelsservice. Samtidig tillader systemet mobile medarbejdere at hente informationer såsom e-mail, adgang til arkiver, nyhedsservices med mere på virksomhedens Intranet når som helst denne skulle ønske det.

Ifølge Mats Victorin, marketingdirektør for Ericsson Enterprise, åbner WAP-Gateway også op for et stort potentiale for de virksomheder, der ønsker at tilbyde skræddersyede løsninger til sine kunder. Victorin nævner i den forbindelse indtil flere mulige services herunder aktiehandel, bankanliggender, billetkøb samt diverse former for spil/væddemål.

Gateway understøtter fuldt ud den eksisterende WAP standard udviklet af WAP Forum. Styreprogrammet er Windows NT og selskabet forsikrer, at det nye system vil have interoperabilitet med ethvert eksisterende og fremtidigt mobilsystem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også