Danskere så fodbold på TvDanmark
TvDanmark 1 var således med en seerandel på 45,6 procent markedsleder i den periode kampen Nordirland - Danmark blev transmitteret. Blandt dem, der kan modtage TvDanmark 1, gik TvDanmark 1 fra 47,9 procent i seerandel fra kampen Island - Danmark til 67,5 procent. Dvs. en forbedring på 41 procent i eget univers, meddeler TvDanmark.
I alt var der gennemsnitlig 342.000 seere i målgruppen 4+, og transmissionen nåede sit højdepunkt i 2. halvleg, hvor 417.000 så med. De gennemsnitlige seertal var fordelt på 307.000 i 1. halvleg og 376.000 i 2. halvleg.
Hele 479.000 af de danske seere var på et tidspunkt i selskab med det danske landshold.
Programdirektør på TvDanmark 1 Paul Gazan er meget glad for seertallene i lørdags. Han mener, at en share blandt dem, der kan modtage TvDanmark 1, på 67,5, taler sit eget klare sprog.