Dot.com’er største annoncører på Internet

MediaWatch

AdRelevance, en division under analysefirmaet Media Metrix, har netop offentliggjort en rapport om annoncering på Internettet. Og rapporten - "Dot-Coms in the Driver's Seat" - viser, at uanset dot.com branchens krise, er det fortsat dot.com virksomhederne, som dominerer annoncemarkedet på Internet. I andet kvartal 2000 var der endda flere dot.com annoncører på Internettet end nogensinde før.

I juni måned 2000 var der således 138 dot.com virksomheder på Top 200 for Internet annoncører, mens tallet i juli 1999 var på 108 - en stigning fra 54 procent til 68 procent. Endvidere stod de 138 dot.com'er for 75 procent af den samlede annoncering på Internettet, mens de 108 dot.com'er i juli 1999 stod for 64 procent af annonceringen på Internettet.

Vice president hos AdRelevance Charlie Buchwalter bemærker til undersøgelsen, at med det stigende pres på dot.com virksomheder er det interessant at se, at det fortsat er disse virksomheder, som klart dominerer Internettets annoncemarked. Han er samtidig ikke i tvivl om, at traditionelle virksomheder efterhånden vil begynde at bruge flere penge på Internet annoncering, når de vænner sig mere og mere til denne annonceform. Faktisk forventer han, at det vil blive den næste "bølge" på markedet for Internet annoncering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også