50 milliarder pund i TV salg

MediaWatch

I disse dage studerer britiske ministre planer om at lade den britiske regering betale for at ca. to millioner familier kan skifte fra analogt til digitalt TV. Skiftet fra det nuværende analoge system til digital broadcasting er oprindeligt programsat til 2006, men på grund af den hurtigt udviklende teknologi, kan det ske allerede indenfor de nærmeste fire år, skriver The Mirror.

Ifølge planerne er det meningen, at den britiske regering skal bortauktionere TV-frekvenserne ejet af de fem jordbaserede kanaler, hvilket vil kunne indbringe en formue. Det vil kunne skabe muligheden for, at de engelske ministre kan spendere over 100 millioner pund på at fremme den digitale udvikling ved gratis at installere digitale sendebokse i ca. to millioner britiske familiers hjem.

Det er hensigten, at de gratis digitale sendebokse, der kan modtage digital-TV, skal gives til familier, der ikke selv har råd til dekoder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også