Seks konsortier i italiensk UMTS-auktion

MediaWatch

Efter tirsdagens deadline for at tilmelde sig auktionen over de italienske UMTS-rettigheder står det klart, at auktionen som forventet får deltagelse af de fire eksisterende italienske GSM mobiltelefon operatører, samt to udenlandske, skriver WSJ.

De seks konsortier, som har meldt sig er:

Eksisterende:
- Omnitel Pronto Italia, som kontrolleres af Vodafone
- Blu, som ledes af Autostrade og British Telecom, med investorer som Eni, Mediaset, Caltagirone og Benetton familien

Nytilkommere
- IPSE, som ledes af Telefonica, med investorer som Sonera, Acea, Fiat, Edison, Banca di Roma og Ferrovie dello Stato.

Den italienske regering har valgt at lade auktionen afvikle delvis som en decideret auktion, og delvis som en skønhedskonkurrence. Det vil sige, at der stilles en række krav til deltagerne, for eksempel med hensyn til, hvordan de vundne licensrettigheder skal forvaltes. Ifølge auktionsreglerne er minimumsprisen for hver licens sat til to milliarder euro, men forventningen er, at prisen vil løbe op i mindst det dobbelte.

Forventningen er, at de fire eksisterende udbydere af mobiltelefoni på det italienske marked finder det afgørende for deres fremtidige tilstedeværelse, at vinde en UMTS-licens. Det betyder, at prisen på licenserne kommer til at afhænge af de to kapitalstærke nytilkommere Andala og IPSE.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også