TV-stationer i dekoder-kamp

MediaWatch

I september vil TV3 igen begynde at vise fodboldkampe fra den europæiske mesterskabsturnering, Champions League. De TV-seere, der har anskaffet sig en særlig dekoder til 2.500 kroner, får mulighed for at være sin egen programredaktør, hvor de kan stoppe kampen og læse facts om spillerne eller se et mål fra andre billedvinkler, skriver Politiken.
DR, der senere på året også begynder at sende digitalt TV, har i samarbejde med TV 2 og de øvrige nordiske TV-stationer udviklet en fælles dekoderstandard, men den kan imidlertid ikke bruges til at dekode for eksempel TV3s programmer.
- Det er ikke vores opgave at smide penge i en boks, som også giver adgang til de digitale programmer på konkurrenternes stationer, siger TV3s informationschef Niels Jørgen Langekilde.
Danmarks Radios TV-direktør, Bjørn Erichsen, er stærkt utilfreds med, at flere stationer vælger hver sin dekoder. Bjørn Erichsen mener, at TV3 skader udbredelsen af digitalt TV ved at lancere sin egen dekoder, og at stationen glemmer seerne, der efter hans opfattelse bliver taberne i dekoder-striden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også