Investorer giver Net-butikker problemer

MediaWatch

Ifølge Martin von Haller Grønbæk er det investorerne, der er det helt store problem for Net-butikkerne i disse dage. Hvor de for blot kort tid siden var parat til at indskyde store kapitalbeløb ind nye Net-butikker inden nogen kunne nå at sige dot.com, så er stemningen i dag fuldstændig omvendt.

Martin von Haller Grønbæk mener, at investorerne i dag reagerer præcist lige så hysterisk, som de gjorde for knap et år siden, da troen på Internet-handel var på sit højeste.

- Troen på IT og e-handel er der stadig. Men luften er gået af den ballon, der hedder Internet-handel til forbrugere, den såkaldte business-to-consumer. Investorerne trækker sig tilbage, de tør simpelthen ikke satse deres penge der, selvom der faktisk er mange eksempler på Net-butikker, der klarer sig godt og har en sund økonomi. Investorerne er gået i panik, siger han til Aktuelt.

Toycitys administrerende direktør, David Popik, har den samme opfattelse af investorernes tilbageholdenhed overfor e-handel. Han har prøvet at være hele vejen rundt. Først en pompøs start, store internationale mål og massive investeringer. Derpå betalingsstandsning og rådvildhed i hele e-branchen - og frem for alt ingen investorer.

- Kundeantallet har ligget over forventningerne. Og vores budgetter ser nøjagtig ud, som de gjorde for ni måneder siden, da investorerne godkendte dem. Men markedet, og derved også investorerne, reagerer helt anderledes i dag, og derfor smækker de pengekassen i, forklarer han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også