Ifølge direktør Knut Falchenberg, Schibsted Multimedia, er den norske mediekoncern interesseret i at deltage i et konsortium, som vil byde på en UMTS-licens, skriver Børsen. Teleanalytiker John Strand tror desuden, at Danmark kommer til at se flere af dens slags selskaber trænge sig ind på telemarkedet, som for eksempel det tyske medie- og Internetselskab Bertelsmann eller Rupert Murdochs News Corporation.
Baggrunden for medieselskabernes interesse for mobilmarkedet er fremtidens 3. generation af mobiltelefoni, også kaldet UMTS, som for alvor vil betyde startskuddet for anvendelsen af det mobile Internet. Det marked vil blive præget af meget hård konkurrence mellem teleselskaberne, og hovedaktørerne bliver nye alliancer mellem medie- og teleselskaber.
Mere fra MediaWatch
Lokale internetmedier ærgrer sig over lang udsigt til mediestøtte-revision
Den nye pulje på 50 mio. kr. øremærket lokale medier og ugeaviser er ”lige i underkanten”, mener Foreningen af lokale, fritstående, journalistiske internetmedier, der dog overordnet er tilfreds med medieaftalen. Foreningen retter kritik af, at aftalepartierne skubber en revidering af mediestøtten flere år frem.