Alle vil sende i Nordsjælland

MediaWatch

Amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen har hele efteråret forsøgt at skabe ét stor fælles nævn for 19 nordsjællandske kommuner med henblik på at slå de tre sendetilladelser sammen og dække hele området med lokalt TV, skriver Helsingør Dagblad.

I første omgang var det tanken, at få de lokale kanaler ind i TvDanmark2-familien. Forhandlinger med den mest interessante sendetilladelse, placeret i Hillerød, er imidlertid ikke blevet til noget, og den vil derfor tilfalde DR2, der kan anvende de lokale frekvenser, som TvDanmark ikke gør brug af.

Den anden i Frederiksværk er også usikker og tilbage er sendetilladelsen i Helsingør, der anvendes af TV-Øresund, som dog har stoppet udsendelserne af økonomiske årsager. Det kræver i hvert fald to sendere for at dække området rimeligt, idet de lokale sendere anvender svag sendestyrke. Lars Løkke arbejder på at stable noget på benene, som præsenteres den 10. marts.

Det er både TvDanmark2 og TV 2, der uafhængigt ligger i forhandlinger med de ledige sendemuligheder - mens DR2 venter i kulissen for at se om der falder noget af.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også