DR står fast på udflytning

MediaWatch

Det drejer sig ifølge Berlingske Tidende om Søren Krarup (DF), Hans Morten Rubin (V), Thorkild Ipsen (SF) og Jørgen Hartvig (medarbejderrepræsentant). Derfor fortsættes arbejdet nu med at sælge TV-Byen og Radiohuset, så en arkitektkonkurrence kan udskrives i april.

På samme møde i går måtte DRs generaldirektør Christian S. Nissen også fremlægge direktionens tiltag for at få samarbejdet med DRs ca. 3.000 medarbejdere genoptaget. Medarbejderne afbrød i januar alt formelt samarbejde i protest mod planer om at nedlægge DRs Underholdningsafdeling samt utilfredshed med ledelsesstil og reformtempo.

Nissen har nu meldt ud, at en række store forandringer i organisationen og programproduktionen er sat i bero, indtil der har været en grundig debat i Gyngemosen.

"Jeg er tilfreds med Nissens redegørelse, og vi regner med, at samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere genoptages snart. Det er direktionens ansvar at finde en løsning," siger DRs bestyrelsesformand Finn Aaberg (S).

Medarbejderne, som til gengæld har nedsat en tænketank, der skal formulere kravene for at genoptage samarbejdet, er imidlertid ikke færdige med at tænke.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også