Danskerne går ind for et forbud mod børnereklamer

MediaWatch

Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen vil stramme op på reglerne for børnereklamer på TV, og dertil har hun befolkningens opbakning. Ifølge en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende, mener to ud af tre vælgere, at der generelt vises for mange reklamer i TV.

57 procent mener, at en stor del af reklamerne henvender sig til børn, og lige så mange går ind for en opstramning af reglerne for TV-reklamer rettet mod børn under 12 år, skriver Berlingske Tidende.

Til trods for at der også er et flertal for en opstramning blandt de konservatives og venstres vælgere, fastholder den konservative medieordfører Brian Mikkelsen sin holdning om, at en opstramning af reglerne blot vil betyde, at reklamerne flyttes over på stationer, som sender fra eksempelvis London.

Også TV 2’s formand, Jens Bilgrav-Nielsen er imod et direkte forbud mod børnereklamer. I stedet har TV 2 tilbudt Kulturministeren en frivillig ordning, hvor der vises færre børnereklamer, som i højere grad holdes på afstand af deciderede børneudsendelser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også