Salgs- og marketingdirektør Henrik Dyring siger, at initiativet er langsigtet og retter sig mod de nye muligheder, der kommer med indførelse af digitalt tv med en horisont på 5-10 år.

Brugerbetalingen skal ifølge TV2s vision afløse den nuværende licensbetaling, som i år med 13,5% af den samlede pulje udgør 394 mio. kr. mod DRs 2,5 mia. kr. Samtidig mener Henrik Dyring, at der må findes en politisk løsning på TV2s public service forpligtelse. Begrundelsen for indførelse af brugerbetaling på TV2 har sammenhæng med, at en række programtyper, ikke mindst sporten, fortsat byder på voldsomme prisstigninger, og at de kommercielle reklameindtægter ikke kan øges i samme takt.
Hos Danmarks Radio mener generaldirektør Christian S. Nissen, at det - som adm. direktør Jens Wittrup Willumsen fra mediabureauet Mediacom Danmark har foreslået AVM - vil være en dårlig ide at fjerne licensen og indføre brugerbetaling for DR for at undgå konkurrenceforvridning. Han understreger, som det også fremgår af publikationen "Det vil DR i 1999", at det er en "helt afgørende forudsætning for al fremtidstænkning i DR, at rollen som public service-virksomhed fastholdes. Her tænkes både på den samfundsforpligtende rolle, den kulturpolitiske begrundelse og på DRs fortsatte programpolitiske uafhængighed af økonomiske og politiske særinteresser".

- Det er politisk bestemt, hvad Danmarks Radio skal arbejde med, og dermed handler det ikke om brugerbetaling. Som licensbetaler har man adgang til to tv-stationer og tre radiostationer - uden sammenligning i øvrigt som man også har adgang til en afdeling på et sygehus. Det er ikke sikkert, at man har brug for afdelingen, men den er der. Nogen vil så gerne diskutere, om DR skal have programmer, der rækker ud over public service forpligtelsen. Det synes jeg, at der ikke kan være diskussion om. For at tiltrække det størst mulige seerflow skal vi også have bl.a. film og serier, så vi kan være en modvægt til de kommercielle tv-stationer, siger Christian S. Nissen.

Han vil imidlertid godt åbne op for, at DR på andre områder end egentlig tv- og radiodrift kan hente sig supplerende indtjening. DR har i et vist begrænset omfang åbnet op for sponsering af programmer, og det vurderes nu også, om DRs interaktive ydelser i stigende grad kan finansieres rent kommercielt.

- Man har diskuteret, om der skal indføres en afgift på pc-ere, fordi man i dag både kan tage radio og tv på internettet. Ud fra et licenssynspunkt er der ikke brug for det. Der tales nemlig i licensbestemmelserne om apperarater, der kan modtage tv og radio - og det kan pc-ere med internetforbindelse - ikke specifikt om radio- og tv-apparater.

Visionen hos DR er ikke længere at "beskytte dansk radio og tv gennem regler og forbud mod kommerciel eller udenlandsk indflydelse". Nu gælder det om at give "DR incitamenter. Det bør ske ved øget licensfinansiering, større handlefrihed og mulighed for DR til at udvikle sig på alle relevante felter". Dog med tilføjelsen om, at det skal ske inden for "de kulturpolitisk begrundede rammer, som er fastlagt i lovgivningen og i DRs overordnede idégrundlag".

Dermed indikeres det klart, at DR i fortsættelse af det ny mediaforlig forventer at kunne øge indtjeningen via højere licens.

Det koster årligt DR godt 2% af licensindtægterne - eller over 50 mio. kr., at opkræve licensen, og der bruges godt 25 mio. kr. til salgsvirksomhed. Denne aktivitet skal i en vis udstrækning findes udmøntet i posten "øvrige indtægter" på 204 mio. kr. Den største udgift er personaleudgifter med 1.468 mio. kr., "øvrige udgifter" er på 1.213 mio. kr. og honorarer på 101 mio. kr. Varebeholdninger udgør 288 mio. kr., og resultatet i år er et minus på 110 mio. kr. mod et plus på 8 mio. kr. i 2000. 57% af budgettet bruges til tv-programvirksomhed.

DR vil i år fokusere ekstra på licenskampagner - men tilsyneladende uden at få meget ud af det. Ifølge DRs egen opgørelse over husstandslicenser (tv og radio) primo og ultimo 1999 er der kun et plus på 3.000 - til 2.227.000, og på erhvervslicenser (tv og radio) 5.000 til 244.000.

Prisernes himmelflugt

Med TV2s entre i spørgsmålet om brugerbetalt tv vil det bl.a. handle om at tilføre programfladerne endnu højere kvalitet, understreger Henrik Dyring. Han forudser, at det således fremover bliver endnu dyrere at købe sig ind på store sportsbegivenheder som bl.a. De Olympiske Lege, ligesom der skal investeres mere i programaktiviteterne.

- Vi må se i øjnene, at vi rent kommercielt ikke kan blive ved med at øge priserne, også selv om pengene rent faktisk går til programvirksomhed. For at fastholde seerne skal vi derfor finde nye indtjeningsmuligheder, og her vil det være nærliggende at benytte avisprincippet, hvor en del af indtægterne kommer fra abonnement og en del fra annoncer. Ligesom hos dagbladene er der en grænse for, hvor mange reklamer vi kan sætte på, og selv om vi teoretisk kan benytte 15% af sendefladen er det kun realistisk at benytte godt halvdelen. Dels fordi vi ellers skal sende mange halvtimes programmer - det har TvDanmark valgt at gøre - og dels fordi vi i den attraktive sendetid ikke vil slippe godt afsted med at udvide reklameblokkene.

- Derfor vil en fornuftig brugerbetaling være at foretrække, når husstandene med digitalt tv om 5-10 år selv rent teknisk kan vælge til og fra. En avis koster årligt godt 2.500 kr., og folk bruger mere tid på os end på aviser. Jeg vil i sagens natur ikke lægge mig fast på noget beløb, men TV3 og 3+ vil hente mere på deres brugerbetaling end vi får i licens og vi ses dog immervæk mere end tre gange så meget, siger Henrik Dyring.

Han mener, at diskussionen om brugerbetalingen skal føres nu og frem til efteråret, så man får prøvet de forskellige holdninger og reaktioner.

- Der er tale om en langsigtet reflektion, og derfor er det ikke planen at få betragtningen med i det kommende, men først i det efterfølgende medieforlig. Det er nogle tekniske forudsætninger, nemlig indførelsen af digitalt tv med de til- og fravalgsmuligheder, det måtte indebære, og der er i sagens natur også nogle politiske.

Henrik Dyring mener personligt, at public service forpligtelsen ikke nødvendigvis vejer så tungt.

- Jeg tror ikke, at hverken flere eller færre vil se os, hvis vi indfører brugerbetaling. Og jeg forstår ikke, at Christian Nissen og DR i den forbindelse ikke melder rent ud og siger, at "det tør vi da godt, for vi har et produkt, som folk gerne vil købe". Vi ved jo fra seertallene, at danskerne dækker over 86% af deres tv-forbrug med de dansk baserede tv-stationer. Det vil næppe ændre sig meget, hvis der generelt blev indført brugerbetaling. Jeg tror, at TV3 har set rigtigt ved at kræve brugerbetaling fra seerne og så investere i kvalitet.