De årlige redegørelser fra DR, TV 2 og TV 2-regionerne om, hvordan stationerne selv mener, det går med at opfylde public service forpligtelserne, er hidtil gået direkte ind til Radio- og tv-nævnets godkendelse. Nu skal Nævnet ”gennemføre en høringsproces over redegørelserne med henblik på, at relevante interessenter m.fl. kan fremsætte evt. bemærkninger til redegørelserne”, inden Nævnet selv kommer med sin udtalelse. (Det er trøsterigt, at også ikke-relevante interessenter, kaldet ”m.fl.”, åbenbart også må mene noget).

Fluebensagtig godkendelse

Public service redegørelserne og Radio- og tv-nævnets godkendelser af dem vækker ikke opsigt. De skal imidlertid forsikre offentligheden om, at stationerne gør, som der står i deres public service kontrakter, og det meget papir er udtryk for et stort arbejde både på stationerne og i Kulturstyrelsen, som er sekretariat for Nævnet.

Processen har udviklet sig til en fluebensagtig godkendelse af, at de kvantitative krav om sendetimer er opfyldt, og hvis ikke, så at give påtaler. Men de svære områder, hvor ord som kvalitet, mangfoldighed eller afspejle kulturen i hele landet er kernen, dem tager Radio- og tv-nævnet næsten ikke op. Nu kan engagerede borgere, lytter- og seerbevægelsen og andre hjælpe Nævnet til at læse redegørelserne med større nysgerrighed, inden Nævnet sætter det blå stempel på.

Åbning i lukket land

Det er da en åbning, om end beskeden, i den lukkede mediepolitiske proces. Medieaftalen forhandles først på ministerens kontor, og officielt slipper intet ud, før aftalen er færdig. Folketinget får aftalen til orientering som bilag til de nødvendige lovændringer, og først da får offentligheden mulighed for at mene noget om aftalen – når den for længst er vedtaget. Partierne sætter masser af fingeraftryk i den mere og mere detaljerede aftale.

Det gør de for at være sikre på, det kommer med i næste runde papir, nemlig den Public service kontrakt, kulturministeren forhandler med især DR, og der er partierne nok med i baglokalet, men processen er ellers helt lukket, så skal man have noget med i kontrakten, er det mest sikkert at få det ind i medieaftalen først.

Tidligere høring ønskværdigt

Nu er der så åbnet et lille vindue til feed-back-løbet fra stationerne til det godkendende Radio- og tv-nævn. Det ville være langt mere afgørende for en demokratisk mediepolitisk proces, om oplæg til medieaftalen blev fremlagt af ministeren inden forhandlingerne med partierne, og det er da sket nogle få gange tidligere. Men især ville offentligheden kunne få glæde af at se udkastet til den efterfølgende public service kontrakt og selvfølgeligt at kunne ytre sig offentligt om udkastet.

Gør helst som de selv vil

Sådan mere offentlighed i hele processen ville også medføre, at partierne holdt sig til de overordnede rammer for DR, TV 2 og regionerne, når aftalen forhandles og skrives. Detaljerne kunne alle jo vende tilbage til, når udkastet til kontrakt kom frem.

Men er det ikke en urimelig behandling af DR, TV 2 og regionerne, som har bestyrelser og direktioner med stor ansvarsfølelse? Nej, for historien viser, at disse organer helst gør som de selv vil, uforstyrret af indblanding, og desuden skal vore public service stationer ikke forveksles med private virksomheder. De skal arbejde for offentligheden, og det sker bedst ved, at de arbejder i offentlighed.