De småjusteringer, der fandt vej til det nye medieforlig er uinteressante.

Det potentielt vigtigste i aftalen er nedsættelsen af et sagkyndigt Public Service-udvalg, der frem til 2017 skal udarbejde et grundlag for public service-mediernes rolle en digital fremtid, skriver Danske Mediers digtale chef Allan Sørensen i en Berlingske klumme.

"Det er muligt, at man fra politisk hold finder, at der nu er skabt ro ved et fireårigt forlig, som man kan bruge til at følge udviklingen i ro og mag. Men fra mediernes synspunkt er der tale om endnu fire år med helt urimelige vilkår." skriver han.

Udvalg skal definere DR's strategi 

Det nye udvalg, som Allan Sørensen henviser til, skal tage bestik af alle de udfordringer, som det nye fireårige medieforlig ikke kunne; det gælder den stigende mediefragmentering, internationalisering og ikke mindst en hastig teknologisk medieudvikling, der ændrer alle spilleregler - herunder mediebrugernes adgang og adfærd.

På blot to år har stigende accept af streaming-sening af tv f.eks. betydet en mærkbar mindre loyalitet overfor flow tv blandt den yngre del af befolkningen. 

Allan Sørensen håber, at udvalgets oplæg og ideer vil tilføre politikerne en ny indsigt i de digitale medie-mekanismer

DR pålægges digital offensiv

Allan Sørensen kalder det frustrerende at være vidne til, hvordan politiske berøringsangst over for DR underminerer det mediebillede, der er fundamental for oplysningen af et demokratisk samfund. Hvis man fra politisk hold turde inddæmme statsmediernes konkurrenceforvridende dominans enten økonomisk eller indholdsmæssigt ville meget være vundet.

"I stedet vælger forligspartierne at øge konkurrenceforvridningen på digitalt indhold og den regionale dækning. DR pålægges helt eksplicit at styrke den regionale dækning, udbyde lokalradio og -tv på nettet, udvikle digitale læringsspil og innovativt indhold på internettet til unge, sikre at man når flest mulige unge digitalt, mere video-on-demand, styrket digitalt udbud af DRs bagkatalog og endnu mere nyhedsproduktion til nettet."

I det lys hjælper det ikke de private medier, at DR begrænses fra at udbyde populære biograffilm, og at serieafsnit kun må ligge otte dage på nettet. Det marked er i forvejen taget af amerikanske udbydere som Netflix og HBO, påpeger han.

Ingen digital redning i udsigt

Mediefolk taler om, at økonomien skifter fra print til digital.

"Det kan fejlagtigt misforstås som, at hvad der tabes i print, vindes ind på digital. Det er desværre langtfra tilfældet. Siden 2007 har danske medier samlet set kun genvundet under en tiendedel af nedgangen i printannoncering på onlineannoncering. Samtidig er antallet af abonnenter styrtdykket uden, at der er opstået et marked for digital betalingsadgang, der endnu bare tilnærmelsesvis kan kompensere økonomisk herfor," skriver han.

Politikerne er nødt at erkende, at ganske vist konkurrerer private medier med især Google og Facebook om de digitale annonceindtægter. Men når det gælder betaling for mediernes kerneydelser inden for nyheder, debat, spil og underholdning, er konkurrenterne ikke de udenlandske - det er public service-medierne på digitale platforme.

Der er rigeligt med områder, som Public Service-udvalget kan begynde at sætte sig ind i: Man kunne starte med at afdække betydningen af et mangfoldigt medieudbud for vores samfund og hvordan public service-medierne er stærkt konkurrenceforvridende under de nuværende rammevilkår, skriver Danske Medier.

SBS: Medieforlig lægger op til et "blødere DR"