Der er på MediaWatch.dk den senere tid blevet sået tvivl om kvaliteten af en meningsmåling om DR's indtægter, som vi har udført for netavisen Altinget.dk. Kritikken, der kan være politisk og ikke sagligt motiveret, må jeg klart afvise.

Den selvstændige medieforsker Preben Sepstrup diskuterer på MediaWatch.dk indledningsvis, hvad respondenterne tænker ved de enkelte svarkategorier for DR's fremtidige finansiering. Han sætter spørgsmålstegn ved, om de har forstået konsekvenserne af deres valg. Respondenterne kan kort sagt vælge mellem som nu, via skatten eller som en brugerbetaling.

Hvad viser licens-surveys egentlig? 

Indlysende er det, at folk ikke er tilfredse med den manglende valgfrihed, som licensen er udtryk for i dag. Hertil tænker folk ikke videre over konsekvensen, de svarer blot umiddelbart på spørgsmålet – og det er her Sepstrup går galt i byen. Han tillægger svaret en for stor betydning. Folk svarer umiddelbart, at noget er galt med licens and that’s it – de har ikke givet svaret på en løsning af et kommende politisk forlig om DR's finanser.

Fingerpeg - ikke facit

Dernæst hævder han, at netanalyser ikke er repræsentative, men hvad er så? Ikke telefonen, da folk nedlægger deres fastnet som aldrig før og flere svarer ikke på mobilen ved ukendte opkald. Ej heller postale udsendelser, hvor typisk kun de mest ihærdige svarer på undersøgelsen inden for et tidsrum.

Internettet er den metode, hvorpå man hurtigst og mest korrekt kommer i tale med et repræsentativt udsnit af danskerne! Han glemmer også lidt, at undersøgelser, meningsmålinger m.m. blot er en vejledende størrelse, som giver et fingerpeg på i hvilken retning ”vinden blæser” og ikke er et resultat med to streger under. Det tror jeg, de fleste er klar over.

Sådan sammensætter vi

A&B Analyses DK-panel er, som mange andre analyseinstitutters, et sammensat panel, hvor vi rekrutterer fra mange instanser og medier, herunder hall-test (face-to-face), telefoninterviews, netundersøgelser, folk melder sig selv til, avisannoncer, m.m.

I modsætning til andre har vi ingen gaveshop, men trækker lod om gavekort, dvs. der er ikke gevinst til respondenterne hver gang – nogen får aldrig noget for at deltage. Dette betyder, at de ikke blot deltager for at få noget, men også gør det af egen interesse og nysgerrighed.

1000 plejer at være nok

Med hensyn til  Preben Sepstrups kritik af repræsentativiteten, så er han gal på den. Normalt antager pressen, herunder DR, at 1.000 mennesker er nok til at sige noget om et valg og partiernes størrelse, dvs. ca. 10-11 parti-svarmuligheder. Hvorfor er 1.012 mennesker så ikke nok til at sige noget om licensen med tre svarmuligheder?

Svarmulighederne i vores måling til Altinget.dk er ligeværdige og klart beskrevne, mens Sepstrup sjusker med gengivelsen. Den sidste svarmulighed er således ikke  “en abonnementsordning, hvor man kun betaler for det, man forbruger” , men derimod "en abonnementsordning, hvor man betaler for det man bruger". Sepstrup har altså indsat et "kun", der i givet fald kunne have givet spørgsmålet en mere subjektiv karakter

Ja, vi mangler unge, men ...

Vi medgiver, at vores panel mangler flere unge. Det arbejder vi på at justere. Men flere unge i panelet ville ikke tale DR's sag. Tværtimod så ville vi uden tvivl se endnu flere, der ville vælge brugerbetaling. I forhold til repræsentativiteten er det kun på denne parameter, at vi mangler noget - på alle andre som geografi, køn og indkomst er vi helt med – selv om vi vægter på politisk parti.

Afslutningsvis nævner han, at validiteten i DR’s panel er bedre end i vores – muligvis, men hvorfra kommer panelisterne til DR's panel? Fra besøgende på DR's hjemmeside? Jeg formoder, at deres panel har mindre variation blandt deltagerne, end vi ser i andre analyseinstitutters paneler.

DR-lobbyist forklædt som medieforsker

Altingets licenshistorie har skævt afsæt 

Hver anden dansker vil skifte licens ud med DR-abonnement