Der er flere problemer i, at TV 2 lader sig embedde hos russiske styrker

TV 2’s beslutning om at lade sig ”embedde” hos russiske besættelsesstyrker i Ukraine er problematisk af flere årsager, mener klummeskribent Uffe Gardel, der her ridser sagen op.
AF UFFE GARDEL, FREELANCE JOURNALIST

Medieklummen | Et af årets mest omdiskuterede journalistiske stunts er TV 2’s beslutning om at lade sig ”embedde” hos de russiske besættelsesstyrker i Ukraine, altså at rejse ind i landet på russernes vilkår og rapportere fra de besatte områder.

Lad mig komme med min konklusion med det samme: TV 2 har klaret det nogenlunde, men med problematiske momenter. Dem bør vi diskutere.

Først er der selve lovligheden. Tager man med på sådan en tur, overtræder man ukrainsk lovgivning, fordi man jo rejser illegalt ind i landet, uden om den ukrainske grænsekontrol, og afhængigt af ukrainernes humør kan det koste de deltagende journalister fem års indrejseforbud, og TV 2 som medie forskellige chikanerier. Men det er selvfølgelig ikke de ukrainske myndigheder, som skal bestemme indholdet i danske medier.

Vigtigere er det grundlæggende journalistiske spørgsmål, om seere og læsere forstår, at det ikke er fri journalistik, de får, og om man som medie kommer til at hvidvaske den russiske besættelse. Her knirker det lidt i TV 2’s dækning.

Tvivlsom voxpop

Turens betingelser er fint deklareret af TV 2. Men det er eksempelvis mærkværdigt at læse om en voxpop i Donetsk by, hvor en lokal mand citeres for, at det er svært at sige, om russerne er befriere eller besættere, men at han ikke går så meget op i hvilket flag, der flages med – hvorefter journalisten, TV 2’s forsvarskorrespondent Anders Lomholt, taler med nogle af de russiske journalister, som er med på presseturen; han citerer dem for, at russerne modtages som befriere af de etniske russere, som angiveligt er ”de fleste”. Lomholt kommenterer kun med, at ” det er svært at komme sandheden nærmere”.

Her kunne Lomholt med fordel have nævnt, at russerne før krigen klart udgjorde et mindretal af befolkningen i Donetsk oblast, og at det kun var et lille mindretal, der gik ind for Donetsks indlemmelse i Rusland. For det ved Lomholt vel godt.

I øvrigt er det betænkeligt at gennemføre en voxpop i et besat område. Det svarer til at spørge folk, som er taget til fange, hvad de synes om deres fangevogtere, og det er vist ikke god presseetik.

Tre forklaringer

I en offentlig debat med mig på Facebook fortalte Lomholt lidt mere om, hvordan han ser på krigen. Den er ”en tragedie”, skrev han – vi andre ville nok kalde den en forbrydelse – og civilbefolkningen var ”i klemme mellem de stridende parter” – her ville vi andre sige, at den ukrainske hær forsvarer sine borgere. Endelig bedyrede han ikke at have givet udtryk for nogen holdning til, hvem der havde begyndt krigen – hvor de fleste af os jo mener, at det har Rusland, hvorfor vi også forventer, at journalister, som dækker krigen, er klar over dette.

Et eller andet er altså gået skævt for Lomholt og TV 2. Men hvad?

Jeg tror der er tre forklaringer: For det første almindelig kildeafsmitning. Den anden forklaring er misforstået eller overdreven neutralitet. Og den tredje er simpel uvidenhed.

Men alt dette er naturligvis ikke et principielt argument mod at tage med på den slags ture. Man skal bare gøre sig mere umage. Man skal forberede sig, og man skal huske, at der findes sandt og falsk og ret og uret – selv om man er journalist.

Læs her svaret på klummen fra chefredaktør på TV 2 Nyhederne Udland, Jakob Vissing.

Kommentar: En nødvendig journalistisk opgave

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også