Hvis du og jeg søger på det samme søgeord på Google, får vi vist to forskellige resultater, fordi søgemaskinen lader sig inspirere af det, den ved om søgeren.

Er det creepy? Lidt, måske. Men det er først og fremmest dagligdag.

Min Iphone foreslår også automatisk Podimo, når jeg tilkobler mine høretelefoner. Min badevægt sender automatisk en reminder om at veje mig på de dage, hvor jeg plejer at gøre det.

Forestil dig så, at du og jeg går på den samme nyhedshjemmeside og bliver præsenteret for to forskellige forsider. Data fra vores brugerprofiler, vores søgehistorik og tidspunktet på dagen er blandt de parametre, som afgør udvalget af indhold og dets emne og format.

Sådan kan en nært forestående nyhedsvirkelighed se ud. Mulighederne er der allerede. Flere danske medier er i gang, men sjældent i fuld skala.

Hvorfor? Måske fordi vi frygter, at brugerne finder personaliseringen intimiderende, og at det vil skade tilliden mellem medie og modtager. Måske fordi automatiseret personalisering er ensbetydende med afgivelse af redaktionel autoritet.

Måske en god blanding.

Personaliseret tillid

I den ånd indeholder nærværende klumme et par gode råd til at tage personligt ejerskab over personalisering. Der er nemlig mange fordele forbundet med at lade sine produkter og sit nyhedsudbud være skræddersyet til den enkelte bruger.

For eksempel viser en undersøgelse fra Google, at næsten 60 pct. forventer personaliserede brugeroplevelser. Og en Merkle-undersøgelse viser, at 70 pct. forventer at få noget i bytte for det data, de leverer til et brand.

Brugerne kender jo allerede alt til cookie-samtykke-boksen på din hjemmeside. De bliver i forvejen ikke spurgt om, hvorvidt de vil dele deres data – men hvor meget, de vil dele. Så hvad giver du dem til gengæld?

En aftale mellem medie og modtager kan fjerne en del af brugernes eventuelle bekymringer. Løsningen kan være en slags kontrakt, der beskriver det, der indsamles, og hvad det bruges til. Ikke den generiske samtykke-kontrakt, som dine cookies leveres sammen med. En personlig aftale mellem dit medie og dine brugere. Et eksempel på det finder vi hos New York Times.

Valgmuligheder, som brugeren selv kan tage stilling til, kan være med til at understrege, at du ikke bare er en grådig data-høster. Dit mål er at forbedre deres brugeroplevelse. Dem, der er med på vognen, skal kunne vælge, om det er deres læsehistorik, deres geografiske placering, alder eller angivne præferencer og interesser, der tages med i ligningen. De få, der slet ikke ønsker en personaliseret oplevelse, skal have mulighed for helt at takke nej.

Gennemsigtighed overfor de nysgerrige brugere, der ønsker dybere forståelse for, hvordan deres data bliver brugt, kan afmystificere personaliseringens indflydelse. Det kan være ikoner eller tekst på de hjemmesideelementer, der er sammensat af personaliserede anbefalinger. De fleste brugere vil måske end ikke ænse det, men dem, der gør, vil føle sig set og serviceret – og det vil understrege, at der udover personalisereret indhold også er redaktionelt udvalgt indhold, der har til formål at oplyse dem om vigtige emner fremfor ”blot” at lefle for dem og deres personlige præferencer.

Ekstra Bladet gør det for eksempel med en boks som denne:

Personalisering er en af de centrale byggesten, som fremtidens internet og Metavers vil stå på. At omstille sig til dén virkelighed kommer til at føre sine egne udfordringer med sig, men her og nu gør vi os selv en bjørnetjeneste ved at holde personaliseringen ud i strakt arm, mens vi mumler noget om objektivitet, redaktionel frihed og selvstændighed.

Fremtiden er på vej, og den løber fra os, hvis vi ikke åbner øjnene for de muligheder, det giver os.

I stedet for at se personalisering som en invasion af den måde, vi plejer at gøre tingene på, bør vi tage ejerskab over integrationen og gøre det på vores egen måde.