Når Højesteret skal vurdere landsrettens afvisning af en kære over en dørlukning fra Politiken-journalist Frank Hvilsom, bliver der både tale om at rette en fejlopfattelse hos landsretten og stillingtagen til et principielt opgør, vurderer juraprofessor i medieret og retsfilosofi ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.

Et af sagens to spørgsmål er i den juridisk spidsfindige afdeling - men har ifølge Politikens advokat Tyge Trier stor principiel betydning for journalisters adgang til at dække domstolenes arbejde.

Det omhandler, hvorvidt landsretten kan afvise at behandle en kære fra en journalist over en dørlukning med henvisning til, at journalisten ikke var til stede - vel og mærke fordi han var blevet vist ud af retsmødet forud for forhandlingen om dørlukningen.

”Det er lidt skørt. Man lukker dørene som noget af det første, der sker på retsmødet. Men journalisten har været til stede. Ganske vist kort tid, men til stede i den grad, som det kræves af loven. Så landsrettens afvisning er efter min vurdering klart juridisk forkert,” siger han og beskriver landsrettens logik som en ”rundkørsel”:

”Vi lukker dørene, og du har efter loven ret til at klage. Men du var ikke til stede i den lukkede del, og derfor kan du ikke klage alligevel.”

Derfor mener han, at denne del af sagen bygger på en fejlbedømmelse af sagens forhold mere end et vurderingsspørgsmål af lovgivning om åbenhed om domstolens arbejde og dermed mediernes adgang til at dække det arbejde.

”Så det er da principielt, men jeg vil også bare betragte den afgørelse som åbenlys forkert,” siger juraprofessoren.

Når dørene lukkes, betyder det, at journalister ikke har adgang til retsmøderne. De har dog adgang, mens selve spørgsmålet om dørlukning behandles, og derudover mens sigtelsen læses op, og hvordan den sigtede stiller sig over for sigtelsen.

Dobbeltlukkede døre betyder, at journalisterne end ikke har adgang til at overvære, når der tages stilling til dørlukning, sigtelsen og sigtedes position.

Den anden del af sagen, som Højesteret skal tage stilling til, er, hvorvidt det var korrekt at lukke dørene. Altså ikke landsrettens begrundelse for, at Politiken-journalisten ikke kunne kære, men selve afgørelsen om dørlukningen. 

Den del af sagen skriver sig ifølge Sten Schaumburg-Müller sig ind i en række andre lignende sager, der har kørt eller kører i disse år. Det er også den del af sagen, der i hans øjne særligt har en principiel betydning for medierne muligheder for at få indsigt i domstolenes arbejde.

Ifølge Sten Schaumburg-Müller er temaet om åbenhed blevet mere relevant de seneste som følge af en kombination af flere ting.

Der er både opstået nye behov og sager, hvor anklagerne ønsker en øget lukkethed i forbindelse med fremlæggelse af beviser, og samtidig er der kommet ny lovgivning og nye afgørelser fra højere retsinstanser, der trækker den anden vej mod mere åbenhed med krav ved hver enkelt bevisførelse og lignende om konkret dokumentation for nødvendigheden af lukkede døre.