Højesteret behandler i disse dage ankesagen mellem Kulturministeriet og Copydan Kulturplus, efter at Østre Landsret sidste år dømte ministeriet til at betale en erstatning på 110 mio. kr. til Copydan. Men Copydan vil have mere end ti gange så meget - 1,2 mia. kr.

Det fremgår af retsdokumenter, som MediaWatch har fået aktindsigt i. 

I dommen fra maj 2022 gav landsretten Copydan medhold i, at den danske stat burde have ændret lovgivningen vedrørende kompensation for privatkopiering for flere år siden. Copydan mener imidlertid, at den periode, som retten udmålte erstatningen på basis af, er for kort.

Sagens kerne er, om vederlagsordningen - den såkaldte blankmedieordning - i en årrække var i strid med EU-retten, og om den danske stat er erstatningsansvarlig for, at der ikke skete den nødvendige implementering af EU-retten i dansk lovgivning.

Blankmedieordningen blev indført i 1993 for at kompensere rettighedshaverne for tab af indtjening som følge af, at borgerne fik mulighed for at foretage lovlig privatkopiering. Ordningen indebar, at blanke lagringsmedier som dvd, cd, usb-sticks mv. blev pålagt et vederlag, der skal afregnes til rettighedshaverne.

Copydan anlagde sagen i 2019 for at opnå erstatning til rettighedshaverne som følge af, at Kulturministeriet har været for lang tid om at få sikret den krævede implementering, og som efter Copydans opfattelse har ført til, at rettighedshaverne er gået glip af vederlagsbetaling for de blankmedier, som er indbygget i blandt andet smart phones, tablets og harddiskoptagere. Copydan har opgjort erstatningskravet til 1,3 mia. kr., og det krav er fastholdt i ankesagen, dog fratrukket det tidligere udbetalte erstatningsbeløb på 110 mio. kr.

Det var en manglende implementering af det såkaldte Infosoc-direktiv i dansk lovgivning, som gjorde, at blankmedieordningen i en årrække kun sikrede kompensation af rettighedshaverne for privatkopiering fra salg af de løse blankmedier som dvd, cd og usb-sticks, men ikke for de faste, indbyggede blankmedier og harddiske, der sidder i blandt andet smartphones og tablets.

Copydan fik medhold

Copydan har anket sagen til Højesteret, selvom man i landsretten fik medhold i, at den danske stat skulle have ændret lovgivningen vedrørende kompensation for privatkopiering tidligere. Selvom landsretten kom frem til, at det allerede omkring 2016 stod klart, at den danske ordning ikke overholdt EU-retten, valgte retten dog, at erstatningen ikke skulle omfatte tiden før 1. juli 2018. 

Det er den tidsafgrænsning, Copydan er uenig i og blandt andet vil have Højesteret til at forholde sig til.

Ifølge Michael Horn, der er chef for Copydans juridiske afdeling, vil der i dette spørgsmål kunne være behov for at inddrage EU-Domstolen. Han forklarer, at ordningen efter rettighedshavernes opfattelse allerede i 2011 var EU-stridig, men at det ifølge landsrettens afgørelse i hvert fald stod klart på et tidspunkt mellem 2015 og 2017, at dansk ret var i strid med EU-retten. Erstatningen blev imidlertid først idømt for perioden efter sommeren 2018, fordi landsretten indrømmer staten en erstatningsfri periode, hvor man kunne have ændret ordningen, selvom dette ikke skete.

”Der er altså et spørgsmål, der skal tages stilling til, om erstatningen efter EU-retten indtræder med det samme, det kan konstateres, at dansk ret er ulovlig, eller om der først er ret til erstatning, hvis staten efter en periode fortsat ikke har ændret loven. Staten vidste i flere år, at ordningen var i strid med EU-retten, men gjorde ikke noget ved det, og alligevel vil der så være en masse rettighedshavere, der ikke får nogen erstatning for årene før 2018. Det er en grundlæggende urimelighed, som er en væsentlig årsag til, at rettighedshaverne har valgt at anke landsrettens dom,” siger Michael Horn.

Af det sammenfattende processkrift fra Copydans advokater fremgår det, at Copydans erstatningskrav på 1,3 mia. kr. er opgjort ud fra mængden af solgte indbyggede blankmedier i perioden fra 1. august 2014. Det er derfor et centralt mål for Copydan i ankesagen at få overtalt Højesteret til at udvide perioden for, hvornår rettighedshaverne skulle have haft kompensation fra landsrettens afgrænsning fra perioden 2018-2021 som fastsat af landsretten og i stedet til perioden 2014-2021.

Frifindelse

Omvendt har Kulturministeriet nedlagt påstand om frifindelse og dermed krav om, at Copydan skal tilbagebetale det beløb, som Østre Landsret dømte ministeriet til at betale.

Af Kulturministeriets sammenfattende processkrift, som MediaWatch har fået aktindsigt i, fremgår det, at ministeriet mener, at Copydan ikke har godtgjort, at rettighedshaverne har lidt et tab samlet set. Ministeriet anfører, at det efter højesteretspraksis er den erstatningssøgende, som skal bevise, at der er lidt et tab samt omfanget af tabet.

”Copydan har ikke løftet denne bevisbyrde. Copydans tabsopgørelse er baseret på en række fejlagtige forudsætninger om, for hvilken periode erstatning kan kræves, hvad rettighedshaverne har krav på kompensation for og niveauet for en sådan kompensation,” skriver Kammeradvokaten, som fører sagen på vegne af Kulturministeriet.

Desuden angriber Kammeradvokaten, at Copydan i sit erstatningskrav har taget udgangspunkt i salgstal for de pågældende medier og ganget det op med kompensationssatser i andre EU-lande. Kammeradvokaten peger på, at kompensationsniveauet ikke er harmoniseret, og at medlemsstaterne selv har en betydelig frihed til at fastsætte størrelsen af kompensationen.

”Kompensationsniveauet i andre EU-lande eller et gennemsnit af udvalgte EU-lande kan derfor ikke danne grundlag for en opgørelse af et angiveligt tab i Danmark. Copydan har desuden hverken bevist eller sandsynliggjort, at den danske stat ville have valgt samme modeller og vederlagssatser som i de angiveligt sammenlignelige EU-lande,” skriver Kammeradvokaten og opfordrer til, at domstolene i en sådan situation udviser betydelig tilbageholdenhed.

Kulturministeriet ønsker ikke at kommentere sagen med henvisning til, at sagen nu verserer.

Meget usædvanlig sag

Blankmedieordningen blev efter flere års tilløb i 2021 endeligt revideret, så den fra 1. januar 2022 også inkluderer privatkopiering på en række indbyggede lagringsmedier og er således i dag i overensstemmelse med EU-retten. Men ordningen blev altså efter Østre Landsrets dom fra maj 2022 ikke ændret hurtigt nok.

Ifølge landsretten havde Kulturministeriet ”pligt til så hurtigt som muligt at få afklaret behovet for en tilpasning af ophavsretslovens bestemmelser om blankmedieordningen til de krav, der følger af EU-retten”. 

Retten henviste til, at der i 2015 og 2016 blev afsagt to domme af EU-domstolen.

Ifølge Michael Horn har rettighedshaverne set på ordningen i andre lande for at kunne foretage en opgørelse over erstatningskravet i sagen, som han kalder meget usædvanlig.

“Det er usædvanligt, at staten i en årrække med åbne øjne ikke har efterlevet EU-retten. Det er usædvanligt at rettighedshaverne i afmagt har været nødt til at stævne staten for at få rettet op på dette. Endelig er det usædvanligt at skulle opstille et krav for, hvad kunstnere og producenter ville have fået i kompensation, såfremt staten teoretisk havde efterlevet sin EU-forpligtelse,” siger Michael Horn.

Retssagen startede tirsdag og fortsætter onsdag og torsdag. Det er endnu uvist, hvornår Højesteret afsiger dom i sagen.