Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti blevet enige om en ny medieaftale.

Den indebærer som ventet en øget støtte til lokale ugeaviser og sænket redaktionel produktionsstøtte til landsdækkende dagblade. 

Derudover indeholder medieaftalen bl.a. et kulturbidrag på to pct. i kombination med en hybridmodel for investeringsforpligtelse samt en ny støttepulje til magasiner, der laver publicistisk indhold.

”Jeg er stolt af, at det for første gang i knap et årti er lykkedes at indgå et bredt medieforlig. Partierne skal have stor ros for at tage ansvar og skabe tryghed for den danske mediebranche, der har lidt under, at de to seneste medieaftaler har været smalle og ikke er blevet implementeret,” udtaler kulturminister Jakob Engel-Schmidt i en pressemeddelelse.

”Nu sikrer vi en omfordeling af mediestøtten, så danskerne får adgang til relevant indhold både lokalt og nationalt. Vi forpligter streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduktion, og vi tilgodeser de tjenester, der rent faktisk investerer i dansk indhold.”

Forliget vil desuden give danskerne adgang til DR’s arkiver, øge udbuddet af kvalitetsindhold til børn og unge via animation og lyd og styrke den demokratiske kontrol med sociale medier og techselskaber.

Glæde over bred aftale

Ved præsentationen af aftalen glæder flere af partierne sig over, at det er lykkedes at sikre en bred aftale. 

Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen fremhæver, at det med kompromismodellen om kulturbidraget er blevet cementeret, at streamingtjenesterne kommer til at bidrage økonomisk. 

Derudover er han glad for, at aftalen styrker DR og implementerer den omlægning af mediestøtten til fordel for de lokale medier, som der længe har været bred politisk opbakning til. 

”Vi er utrolig glade for, at vi endelig kan få implementeret, at vi får lavet en omfordeling af midler fra de store landsdækkende medier til de nødlidende lokale medier,” siger Mogens Jensen. 

Jan E Jørgensen mener, at der i den nuværende aftale er blevet fjernet alle de ”tidsler,” der var i sidste års medieaftale. Det drejer bl.a. om, at kulturbidraget er blevet sænket, og at det er blevet sikret, at pengene går tilbage til film- og tv-miljøet. 

Derudover glæder han sig over, at kravet om, at medier, der modtager mediestøtte, skal leve op til overenskomstlignende forhold, er blevet skrevet ud, og at magasiner bliver ligestillet med andre medier.

Bevarer centrale dele

SF’s Charlotte Broman Mølbæk hæfter sig ved, at det er lykkedes at bibeholde flere af elementerne fra sidste års medieaftale, som SF var en del af. Samme gør sig gældende for Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard.

For SF har det været særligt vigtigt med et fokus på børne- og ungeområdet.

Selvom kulturbidraget er blevet mindre, end Enhedslisten havde ønsket, glæder Søren Søndergaard sig dog over, at det er lykkedes at komme til enighed om en bidragsmodel.

”Nogle af de centrale ting, vi synes er afgørende, er stadigvæk i denne her aftale. Vi synes, det var afgørende, at vi sikrede an fremtidssikring af dansk indholdsproduktion,” siger han.

Enhedslisten og SF har forhandlet sammen med Radikale Venstre. Her glæder Zenia Stampe, Radikale Venstres medieordfører, sig over, at det er lykkedes at lande en bred aftale, som hun på mange måder mener er bedre end sidste års aftale. 

”Man kan sige alt muligt om denne her regering, men her synes jeg, I har vist en fantastisk vej,” siger hun. 

For Dansk Folkeparti har det været vigtigt at trække aftalen i en mere borgerlig og national retning, siger Mikkel Bjørn, partiets medieordfører. Han påpeger, at det bl.a. er lykkedes at få kristendommen skrevet ind i DR’s public service-forpligtelser, og at DR’s arkiver bliver gjort frit tilgængelig på en online-platform.