Flertallet bag den medieaftale, der er indgået onsdag, vil oprette en pulje på 30 mio. kr. til styrkelse af magasiner med publicistisk indhold, erfarer MediaWatch.

Puljen skal gå til både trykte og digitale magasiner med redaktionel produktion, og puljens midler kan søges til de redaktionelle omkostninger. Tilskuddets størrelse kan højst udgøre 35 pct. af de redaktionelle omkostninger, og der vil være et støtteloft på tre mio. kr. for hvert medie.

Magasinpressen har i årevis kæmpet for at opnå samme vilkår i form af nulmoms for sine digitale udgivelser, som er gældende for nyhedsmediernes digitale udgivelser, og som blev indført i 2019. Den nye pulje vil træde i stedet for indførelsen af digital nulmoms for de digitale magasiner, og som Skat sidste år rejste en bekymring for ville medføre utilsigtede juridiske konsekvenser.

I et notat fra revisionshuset KPMG, som Egmont, Aller, Grakom, Danske Medier og Dansk Erhverv forud for medieforhandlingerne i foråret fik udarbejdet, blev det vurderet, at statens provenutab ved indførelse af digital nulmoms for magasiner og ugeblade ville udgøre to mio. kr., og hvis momsfritagelsen også skulle omfatte streamingtjenester som Flipp, vil det ifølge KPMG koste syv mio. kr. om året.

En større håndsrækning end nulmoms

I stedet for nulmomsen får magasinpressen altså nu en pulje på 30 mio. kr. og dermed en væsentlig større håndsrækning fra staten, der tilmed udstrækkes til også at omfatte de trykte magasiner.

Politisk har der været principiel enighed på tværs af Folketinget om, at der ikke bør gælde forskellige vilkår for digitale medier på det samme marked, men uden at der har været den fornødne vilje til at finde pengene. I medieforhandlingerne op til forliget i maj 2022 var det Venstre og Konservative, der bragte forslaget om udvidelsen af momsfritagelsen på bordet med den begrundelse, at der var tale om en ”unfair forskelsbehandling”.

Det lykkedes ikke de to partier at komme igennem med forslaget dengang, og det var sammen med kulturbidraget medvirkende årsag til, at de to partier valgte at stå udenfor den tidligere medieaftale.

Både Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet har også anerkendt problemstillingen, men især Søren Søndergaard (EL) har efterlyst en nærmere definition af og kriterier for, hvem der kan komme ind under begrebet ”publicistiske medier”.

Publicistiske kriterier

Ifølge MediaWatch’ oplysninger vil puljens støttemidler netop blive afgrænset til redaktionel produktion, der opfylder en række publicistiske kriterier, herunder bidrag til samfundsdebatten, oplysning, kultur, politik mv. 

Både Danske Medier, Dansk Industri, Grakom og Dansk Erhverv har side om side med magasinhusene arbejdet ihærdigt for at få indført en ligestilling af alle digitale medier på momsområdet. Ifølge Dansk Erhverv er Danmark tilmed det eneste EU-land med en opdeling i momsvilkår og foreslog for en måned siden oprettelsen af en ny momskategori ”internetmedier”, som skulle omfattes af nulmomsordningen.

Da en statslig finansieret pulje med midler til private virksomheder er statsstøtte, der som udgangspunkt er forbudt under EU-retten, vil ordningen skulle statsstøttegodkendes.