Blækket er knap nok tørt ind på den smalle medieaftale, som den socialdemokratiske regering indgik i slutningen af maj, før aftalepapiret snart risikerer at blive makuleret og erstattet af en ny. For hvis de borgerlige partier får flertal ved det forestående folketingsvalg, så vil de skrotte forliget og indlede forhandlinger om et nyt, skriver Politiken
Både Venstre og Konservative fortalte allerede i maj til MediaWatch, at de forventede at smide store dele af medieaftalen i skraldespanden, hvis flertallet skiftede efter et folketingsvalg, men det er først her til sommer, at nye meningsmålinger indikerer, at scenariet ikke er urealistisk.
I Politiken lyder det nu enstemmigt fra Venstre, Konservative og Nye Borgerlige, at de vil lave en ny aftale, hvis de får flertal efter et folketingsvalg. Det er især det såkaldte kulturbidrag, de ekstra midler til DR og krav om overenskomstlignende forhold for alle medier, der modtager mediestøtte, som de borgerlige partier ikke kan acceptere fra den seneste medieaftale. Aftalen er endnu ikke gjort til lov.
Nu ligger regeringens lovforslag om streamingtjenesters kulturbidrag klar
Borgerlige partier vil skrotte store dele af medieaftale efter valg