MediaWatch

'Superlykkeligt' kulturliv ser frem genåbning på mandag

Alligevel håber brancheorganisation, at politikerne vil være opmærksomme på at hjælpe kulturlivet lidt endnu.

Foto: Stine Bidstrup/KULTUR

Brancheorganisationen Dansk Kulturliv ser frem til, at landets mange kulturtilbud formentlig kan åbne fra mandag den 17. januar.

Det fortæller bestyrelsesleder Peter Mark Lundberg.

"Grundlæggende er vi super lykkelige for, at kulturlivet åbner igen. Vi har savnet publikum, og vi har brug for at få publikum tilbage."

"Men planen kommer alt for sent. Og der vil være rigtig mange kulturinstitutioner, der er nervøse for, hvordan pokker de skal nå at komme i gang."

Onsdag mødes partierne i Folketinget til drøftelser om coronarestriktionerne. Forud for mødet har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag fortalt, at regeringen ønsker at åbne så meget af kulturlivet som muligt.

Epidemikommissionen, der vejleder og rådgiver regeringen, har på forhånd anbefalet, at teatre, biografer og museer genåbner fra 17. januar. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.

Det korte varsel kan dog indebære, at der er kulturinstitutioner rundt om i landet, der ønsker at forblive lukket efter mandag, fordi de ikke kan nå at blive klar og få solgt nok billetter til at skabe et overskud.

"Vi ved faktisk stadig ikke, hvem der får lov at åbne og hvornår, og under hvilke konditioner."

"Og så er det klart, at kulturlivet vil få brug for hjælp et godt stykke tid endnu, indtil hjulene er løbet i gang."

Peter Mark Lundberg peger på, at kulturlivet har brug for støtte til at gennemføre mange af de tilbud, der ikke når at blive udsolgt inden mandag.

Heunicke vil åbne kulturliv så hurtigt som muligt

Jysk Fynske-bureau rykker frem i imagemåling 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opskalering i Egmont, tv-tal fra året der gik og oprustning på cybersikkerhed har været med til at sætte farve på denne uge i den danske mediebranche. Få overblik over paletten med denne briefing.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs