DR-kritisk forening bliver genoplivet

Kritiske Licensbetalere genopstår for anden gang, siden foreningen blev stiftet for godt 20 år siden, efter nyt licensfinansieret datingprogram har fået bægeret til at flyde over.
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Bagedyster, investorprogrammer og det nye datingprogram "Matchet på mælkevejen" har pustet til de DR-kritiske gløder de seneste uger, og nu vil en gammel kending i skikkelse af Kritiske Licensbetalere gerne igen blande sig i debatten om, hvor stort DR skal være, og hvad statsradiofonien bør producere. Det skriver Berlingske.

Kritiske Licensbetalere blev stiftet i 2002 af DF-politiker Morten Messerschmidt som et opgør mod det, politikeren opfattede som en venstredrejning af DR. I dag er det Christian Bülow, næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom og kampagnechef for Morten Messerschmidt, der står i spidsen for genoplivningen, som blev omtalt i sidste uge i Politiken.

"Der er stadig behov for, at nogen tager kampen op mod et statsligt medie, som fylder alt for meget. Det er bare vigtigt, vi får en debat om, hvilket medie vi ønsker os, og om der er behov for et statsligt medie, der fylder så meget i mediebilledet," siger han til Berlingske.

Det nye datingprogram på DR, hvor astrologer sætter par sammen efter deres stjernetegn, har fået kritik fra en stribe politikere for at fremsætte tvivlsomme påstande om astrologi.

Det er ikke første gang, Kritiske Licensbetalere får pustet nyt liv sig. Tilbage i 2017 så Christian Bülow også behov for at forsøge at genoplive foreningen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også