DEBAT | Regeringens forslag til ændring af ophavsretsloven bliver fra flere sider hyldet som en tiltrængt modernisering af lovgivningen. Det er vi enig i langt hen ad vejen, men der er ét punkt, som vi har svært ved at se meningen med.

Det drejer som om forslaget, der giver mulighed for at indføre krav om retransmissionsafgift ved videresalg af streamingtjenester, som det har været beskrevet i MediaWatch. Det er ikke krav i de to EU-direktiver, der ligger til grund, men en rent dansk opfindelse, som risikerer at belaste tv-markedets økosystem med nye afgifter på et tidspunkt, hvor det er under historisk stort pres fra internationale giganter.

I argumentet for lovændringen hedder det sig, at det er møntet på en situation, hvor fx Google skulle finde på at gå ind på markedet for tv-distribution. Jeg ved ikke, hvor mange der forventer, at det vil ske. Jeg kan have min tvivl.

Forslaget vil ikke kun gælde for techgiganter som Google eller Amazon, og det vil heller ikke være begrænset til indhold fra DRTV. Ændringen åbner de facto for, at en rettighedsforvalter, fx Copydan, kan opkræve retransmissionsbetaling hos distributører, mobilselskaber eller andre aktører, der gensælger en hvilken som helst streamingtjeneste. Og det er her, vores anke ligger.

Sender milliard til rettighedshavere

Retransmissionsafgift gav mening, dengang det drejede sig om at hive et frit tilgængeligt tv-signal ned fra luften og lave en forretning ud af at distribuere det i tv-pakker i et kabelnet. Nu udstrækker man det til et marked, hvor fx et teleselskab – eller en supermarkedskæde som COOP – gensælger nøjagtigt det samme produkt, som streamingtjenesten selv tilbyder. Ved retransmission af flow-tv sker der en videreudnyttelse af indholdet ved at samle de enkelte kanaler i en tv-pakke suppleret med en række med digitale funktioner (StartForfra, Arkiv osv.), hvorefter de distribueres gennem distributørens tekniske system. Med streaming-tjenester er det et simpelt videresalg af et ubearbejdet produkt, hvor interaktion, streaming og forbrugsdataopsamling sker på tjenestens egen platform.

Det svarer til at pålægge en kioskejer at betale rettighedsafgift til Politikens eller Jyllands-Postens journalister, hver gang han langer en avis over disken.

Distributørerne betaler i dag 1,3 mia. kr.  (2019) om året til rettighedshaverne. Det er en fordobling siden 2011 i en periode, hvor antallet af tv-kunder har været faldende. Nye krav om rettighedsbetaling risikerer at udpine et marked, som i forvejen er overbebyrdet af afgifter.

Behov for modernisering

Vi savner en modernisering af rettighedsområdet, der tager udgangspunkt i en sammenligning af de hjemlige forhold med lovgivning, forvaltning og betalingsniveau inden for EU. Vi anerkender til enhver tid, at der skal betales for rettigheder, og vi anerkender det danske rettighedssystem. Men vores lovgivning og forvaltning bør være afstemt med resten af EU. I den aktuelle sag vælger man at overimplementere et EU-direktiv, så aktører på det danske marked potentielt pålægges afgifter, som aktører i andre medlemslande undgår.

En sådan modernisering kunne også se på, om der faktisk er lige og fair konkurrence mellem distributører og broadcastere. Er det fair konkurrence, hvis broadcasterne slipper med lavere rettighedsbetaling end distributørerne, når det er samme streamingprodukt, de tilbyder kunderne? Hvis en broadcaster eller streamingtjeneste har betalt for rettigheder én gang, og der så igen skal betales for rettigheder, når en distributør sælger tjenesten, skævvrider man konkurrencen med øget rettighedsbetaling i distributionsleddet.

Derved svækkes distributørerne i forhold til de enkelte streamingtjenester, og det gælder ikke kun i forhold til de privatejede, men også de statsejede medieselskaber. Man risikerer at ende med at undergrave det økosystem, som holder hånden under og gennem 30 år har finansieret det medieudbud, vi har i dag. Læg dertil, at mange forbrugere foretrækker at samle deres tv- og streaming-indkøb på én regning, og de risikerer nu højere priser drevet af nye afgifter.

Det er en stakket trøst, at ministeriet tilsyneladende er klar over risikoen og har fundet det nødvendigt at understrege, at hensigten ikke er at pålægge eksisterende aktører nye udgifter. Så lad os være fair: Hvis hensigten er, at YouTube skal pålægges retransmissionsbetaling for at distribuere DR Ultra, og Apple skal til lommerne for at distribuere DRTV og TV 2 Play på Apple TV, så kan det måske give mening. Det er der bare intet, der tyder på.

Nu skal Netflix også sige "retransmission": Ny ophavsretslov vil indlemme nye spillere i aftalesystem