MediaWatch

Kulturministeriet opruster med flere ansatte

Som led i en ny strategi og omorganisering forventer Kulturministeriet at gå fra 85 til 110 ansatte næste år. "En udfordring for ministeriet har været, at vi simpelthen har været for få," siger departementchef.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der skal flere kræfter til at løfte opgaverne i Kulturministeriet, siger departementschef Dorte Nøhr Andersen i et interview til Altinget. Som led i en omorganisering, der bl.a. øger antallet af fagkontorer fra fire til seks, forventer ministeret næste år at være 110 ansatte mod 85.

"Jeg tror, en udfordring for ministeriet har været, at vi simpelthen har været for få, og så kommer den enkelte medarbejder eller kontorchef til at skulle spænde over så meget, at man ikke har kræfter og muligheder for at lave den gode analyse eller den gode interessentinddragelse," siger Dorte Nøhr Andersen til Altinget.

Kulturminister Joy Morgensen har tidligere varlset oprustningen, efter der har været kritik af øget arbejdspres og langsom sagsbehandling under coronakrisen.

I januar bad Kulturministeriet om en ekstra bevilling på 25,2 mio. kr. ekstra til driften i 2021 for at komme til bunds med ekstra sagsbehandling, kontrol og efterregulering relateret til bl.a. hjælpepakker.

Mere fra MediaWatch

Nent-topchef: Super League kan blive en "episk fiasko"

Storklubberne bag Super League glemmer "fansenes kraft" ifølge Anders Jensen, adm. direktør i Nent, der har investeret store milliardbeløb i tv-rettighederne til de eksisterende fodboldligaer, som nu udfordres af Super League.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs